Rejseliv / Estland / Luksusdagen

Luksusdagen

D. 12/4-2008
 
Lørdag er lig med LUKSUSDAG. Vi skal have de første behandlinger, men inden vi går i gang med dem kl. 14.00, skal vi lige ud og svømme en tur i hotellet badeområde. Der er både mulighed for at svømme indenfor men også udenfor. Vi svømmer selvfølgelig udenfor, hvor vandet er varmt. Efter svømmeturen tager vi i den gamle bydel igen, for at se den i dagslys. Man fornemmer hurtigt den middelalderske stemning i bydelen, når man går rundt blandt bygningerne og folkene. Vi tager tilbage til hotellet for at få vores spabehandlinger, vi skal starte med en Mild Krops Peeling (rensning af huden). Vi bliver vist ind i hvert vores rum, og bliver bedt om at tage en par engangstrusser og en badehætte på (det kan ikke have været et kønt syn ;o)) og så er det elers bare op på briksen. Jeg bliver smurt ind i noget blåt stads og skrubbet godt og grundigt over det hele og ender med en rigtig babyblød hud. Bagefter er det tid til Lava Stens Massage, en massage der gør lidt ondt når stenene rammer knogler ved albuerne, fødderne og knæerne, men er ellers meget god. Varm olie og stenene der massere olien rundt på kroppen, giver den lidt ru massage.
Efter massagen er det tid til at udforske den nye bydel af Tallinn, vi tager bussen ind til området, hvor vi så går lidt rundt i gaderne og ser på lidt forskellige butikker, men det går rimelig hurtigt, for der er ikke så meget spændende at kigge på. Det der præger byen mest er de mange kasinoer, det er næsten som et andet Las Vegas. Så vores konklusion er at enten så har man penge eller så har man ingen og det har de så indrettet deres butikker efter også, for enten er det Armani, Magasin look a like eller også er det Stockmann, Sadamarket og andre billige lumske alternativer.
Vi ender i den gamle bydel igen til aften og finder en restaurant i en helt anden klasse end den fra i går. På Restoran Dominic får vi et billigt måltid mad, troede vi, for det vidste sig at portionerne ikke er større en flad tennisbold! Vi tager desserten med for 20 DKR og får et stykke jordbærkage og et stykke chokoladekage, det hele smagte godt, men der kunne godt have været lidt mere. Vi har besluttet at holde hyggeaften på hotellet med film og chips og slik, så vi tager tilbage til hotellet og hygger os.
Endnu en dag i Estland er gået og indtil videre har vi haft rigtig godt vejr, men her til aften begyndte det at regne :o(
 
Line Bahr | - Danmark