Rejseliv / Berlintur oktober 2007
Onsdag d. 25/6-2007
 
Baggrunden
Historien begynder mange måneder tilbage, hvor Tina og jeg sidder og snakker om at vi godt kunne tænke os, at komme ud og opleve noget og se verden. Men da vi begge i øjeblikket sidder som elever i hvert vores firma, er det ikke så nemt at tage langt væk i længere tid. Vi valgte derfor, at starte i det små og første tur går til Tysklands hovedstad: Berlin!

Her er lidt fakta om Berlin
Areal: 891,85 km²
Indbyggertal:  3.405.257 (11/2006)
Befolkningstæthed: 3.318 indb. pr. km²
BNI:   80,3 Mia € (2006)
Højde:   34-115 m.
Postnummer: 10001-14199
Nummerpladekendetegn: B
Arbejdsløshed: 16,1% (4/2007)
 
Flaget

Seværdigheder
I Berlin er der mange seværdigheder blandt andet bygninger, museer og teatre. Bygninger og steder som man kan se er; Brandenburger Tor, Berliner Dom, KaWeDe, Alexanderplatz, Unter den Linden, rigsdagen, Checkpoint Charlie Museum og for ikke at glemme Berlinmuren. Jeg kunne blive ved, hvis man skal opleve Berlin fra alle sider, tror jeg at man skal enten være der mere end bare et par dage eller bo der og være en del af det.

Fly, bus eller tog - Hotel, vandrehjem eller skov
Vores plan er, at vi skal afsted her til efteråret 2007 nærmere i oktober. Det bliver kun til en forlænget weekend (4-5/10-8/10), da vi jo som tidligere nævnt begge arbejder. Vi skal med tog derned, det koster næsten det samme som at flyve og så slipper man for at være på fuglenes territorium. Vi skal bo på hotel så tæt på Berlin centrum som vi kan og så vi stadig har råd til at opleve noget resten turen.

Slut prut finale!
Vi skal nok holde jer informeret om turen, indtil videre har vi vist nok i de få forberedelser der er. Togbilletten skal bestilles, hotelværelset bookes og en dagsorden skal lægges, så vi får set så meget som muligt. Men det har vi jo også 3 måneder til.

Så indtil da - på gensyn!
Line Bahr | - Danmark