Opslagstavlen / Lucia

Lucia

Vi fejrer hende den 13. december med sang og lys-kranse i håret. Men hvem er denne Lucia? Og hvordan er denne juletradition opstået?

Den 13. december er opkaldt efter Lucia, som var en ung siciliansk kvinde, der levede i slutningen af 200-tallet. Lucia kom fra en meget fornem familie, men hun var kristen, hvilket ikke var tilladt under kejser Diokletians. Alligevel ønskede Lucia at vie sit liv til Gud - også selvom hun var forlovet med en unge mand, der ikke var kristen. For at understøtte sin sag tog Lucia sin mor - der led af en langvarig sygdom - med til den hellige Agathes grav. Her bad de to kvinder for moderen, hvorefter Agathe viste sig og helbredte moderen. Hun fortalte desuden Lucia, at hun ville blive martyr.
 
Efter oplevelsen ved graven var Lucia overbevist om sin tro, og hun besluttede sig for at give alle sine ejendele til de fattige. Det fortørnede hendes forlovede, som angav Lucia til myndighederne som kristen og det blev bestemt, at hun skulle brændes på bålet. Det skete i 304. Men da Lucia skulle brændes, ville ilden ikke tage fat. I stedet blev hun slået ihjel af en bøddel, der jog et sværd igennem hendes hals.
 
Santa Lucia
 
Nu bæres lyset frem
stolt på din krone
rundt om i hus og hjem
sangen skal tone
nu på Lucia­dag
hilser vort vennelag
Santa Lucia, Santa Lucia
Her ved vor ønskefest
sangen skal klinge
gaver til hver en gæst
glad vil du bringe
skænk os af lykkens væld
lige til livets kvæld
Santa Lucia, Santa Lucia
 
Lucia-traditionen i dag
Lucia blev helgeninde. Hendes festdag den 13. december - årets mørkeste tid - fejres som en lysfest, særlig i Sverige og nu også i Danmark, måske fordi hendes navn i sig bærer det latinske ord, Lux, der betyder lys.
 
Ifølge traditionen går Luciabruden forrest i lys-optoget bærende en krone med lys på sit hoved. Ifølge legenden bar Lucia en krans af lys om sit hoved, således at hun havde begge hænder fri, når hun ulovligt ville give sine kristne trosfæller mad og drikke, mens de gemte sig i katakomberne i det gamle Rom.
 
Den hyldestsang - "Santa Lucia" - som i dag synges af næsten alle børnehave- og skolebørn, er en siciliansk folkesang til ære for Lucia. Teksten i sangen handler dog ikke meget om den historiske Lucia, men peger derimod på den svenske tradition, hvor Luciabruden bærer en bakke med morgenmad ind til dem, der særligt trænger til det. Sangen er endnu en reference til Lucia, der kom mad til de fattige kristne under de kristenforfølgelser, som hun selv blev et offer for. I Sverige har man dyrket traditionen med de specielle Luciabrød - "Lussebrød" - som er formet som en sløjfe med fire løkker og krydret med safran.
 
Lucia-traditionens indtog i Norden
Lucia-nat eller "lussenatten" var årets længste, indtil Danmark og Sverige gik over til den gregorianske kalender i hhv. 1700 og 1753. Før den tid var solhverv den 13. december - altså Lucienat, der således blev årets længste nat. Lucia- nat blev næppe valgt som "solhvervsdag" helt tilfældigt. Navnet Lucia sattes i forbindelse med "lux" latin for lys. Hendes dag blev således en naturlig dag at lade de lyse timer forlænge på.
 
Det første Lucia-arrangement i Danmark blev - så vidt vides - afholdt i 1944 på foranledning af journalisten H.T. Meyer fra ugebladet "Week-End". Der blev arrangeret en Lucia-fest, der efter svensk forbillede formede sig som en skønhedskonkurrence, hvor ugebladets læsere kunne stemme på, hvem der skulle være Lucia-brud.

Derudover gjorde Foreningen Norden's generalsekretær Frantz Wendt en stor indsats for at udbrede Lucia-traditionen i besættelsesårene, og allerede dengang nåede traditionen ud til mange skoler og alderdomshjem. Især efter krigen, da det blev til at få lys igen, spredte traditionen sig med lynets hast over hele landet. Den danske Lucia er - og har altid været - en "institutions-Lucia" i modsætning til den svenske, der oprindeligt udfoldede sig i hjemmene.
 
Kilde: TV2 Nyhederne
Line Bahr | - Danmark