Rejseliv / Rejsemuligheder / Frankrig

Frankrig

Baggrunden
Der er ikke nogen egentlig baggrund for denne tur, jeg kunne bare godt tænke mig at komme til Frankrig, måske nærmere Paris. Jeg tror, det er et land der skal ses over flere ture, da jeg gerne vil se både Paris, Nice, Cannes og Lyon. Rejesekammeraten er endnu uvis, men måske dukker der en sjæl op der vil med et smut til Frankrig/Paris en uges tid.
 
Her er lidt fakta om Frankrig
Hovedstad Paris
Største by Paris
Sprog Fransk
Areal
  • Total
  • Vand (%)
 
547.030 km²
0,26
Indbyggertal
  • 2005 anslået
  • Tæthed
 
60.656.178
110,9/km²
Valuta Euro (EUR)
Tidszone
  • Sommer
CET (UTC+1)
CEST (UTC+2)                                          
Kendingsbogstaver (bil) F
 
Flaget
Frankrig
 
Seværdigheder
I Paris er der mange seværdigheder rundt omkring, man kunne blandt andet se; Triumfbuen, Notre Dame, Pont Neuf, Champs-Élysées, Eiffeltårnet og Louvre. Nedenfor kan I kort se hvad de forskellige ting er, hvis der skulle være en af dem I ikke lige kendte på navnet.
 
Triumfbuen (fransk: Arc de triomphe de l'Étoile) er en triumfbue som ligger på Place de l'Étoile (Stjernepladsen) for enden af det imponerende hovedstrøg Avenue des Champs-Élysées. Den er et af Paris' mange vartegn. Det er et 50 meter højt imponerende bygningsværk, som Kejser Napoleon lod igangsætte i 1806 efter sin sejr ved Austerlitz for at hylde den franske hær. Triumfbuen var færdigbygget i 1836.
Under Triumfbuen findes den Ukendte Soldats Grav, hvor der brænder en evig flamme til minde om de faldne i 1. verdenskrig. I 1940 marcherede tyske soldater igennem triumfbuen for at markere sejren over Frankrig, og i 1944 markerede general Charles de Gaulle befrielsen fra den tyske besættelse på samme måde. Der findes også en mindre Triumfbue: Arc de Triomphe du Carrousel, som blot er 25 meter høj, og endelig blev von Spreckelsens kube eller La Grande Arche de la Fraternité indviet i 1989. Den er 100 meter høj. De tre triumfbuer ligger på monumentalaksen Axe historique.
 
Notre Dame eller Notre Dame de Paris, som er en kirke, ligger på Ile de la Cité i Paris. Notre Dame betyder 'Vor Frue', dvs. Jomfru Maria, hvorfor mange kirker i Frankrig bærer dette navn. Arbejdet med Notre Dame startede i 1163 og blev først afsluttet i 1345. I1804 kronede Napoleon sig selv til kejser i Notre Dame. Notre Dame lægger baggrund til Victor Hugos roman Klokkeren fra Notre Dame fra 1838. Den letteste måde at komme dertil - bortset fra at gå - er at stå af på Metrostationen Cité.
 
Pont Neuf, er Paris' ældste stenbro (opført 1606).
 
Avenue des Champs-Élysées er den gade i Paris, som løber fra Place de la Concorde til Place Charles-de-Gaulle, tidligere Place de l'Étoile, Stjernepladsen, hvor Triumfbuen står. I daglig tale kaldes gaden blot (les) Champs-Élysées. Champs-Élysées er en dyr indkøbsgade med butikker som Chanel og Louis Vuitton, ligesom Det Danske Hus er beliggende der. Champs-Élysées danner hvert år i juli rammen om afslutningen på cykelløbet Tour de France.
 
Eiffeltårnet, på fransk Tour Eiffel, er Paris' vartegn og som I alle ved et internationalt symbol for Frankrig. Eiffeltårnet er opkaldt efter sin konstruktør, ingeniøren Gustave Eiffel. Det er et berømt turistmål med over 5,5 millioner besøgende hvert år. På 1. og 2. etage findes restauranter og på toppen en snackbar. Tårnet har i dag også en række praktiske formål: Radio- og tv-antenne, meteorologisk station og luftfyr.
 
Louvre (Musée du Louvre) er et kolossalt museum i Paris. Det blev opført i 1190 af kong Filip 2. August som fæstning for at beskytte Paris mod Vikingernes angreb. Slottet blev udvidet i 1546, og udvidelserne fortsatte helt frem til 1800-tallet. Dele af slottet blev allerede museum i 1793. Efter en større restaurering i 1980'erne blev hele slottet brugt som museum fra 1993. Mest kendt blandt de omfattende kunstsamlinger er Leonardo da Vincis maleri, Mona Lisa, men der er også omfattende etnigrafiske og historiske samlinger.
Line Bahr | - Danmark